Psykologer i rådgivningen
Psykolog Marianne Ørsted
Autoriseret psykolog. Cand. psych fra Aarhus Universitet i 1987.
Jeg arbejder ud fra en resourceorienteret tilgang til den enkelte og lægger desuden vægt på en positiv og anerkendende atmosfære. Jeg anvender en bred vifte af metoder tilpasset den enkeltes problemstilling og behov. Jeg er særligt inspireret af Compassionfokuseret (medfølelsesorienteret) terapi, kognitiv terapi, systemisk terapi, narrativ terapi, mindfullness med mere.
Jeg er igang med en videreuddannelse i og særligt optaget af Compassionfokuseret terapi, som er 3. generation at kognitiv terapi. Compassion betyder medfølelse. Det kan defineres på mange måder, men essensen er en kærlig grundholdning, der indebærer en stærk bevidsthed om egen og andre levende væseners psykiske smerte kombineret med et ønske om at gøre, hvad man kan for at mindske den. (Paul Gilbert 2000). I medfølelsesorienteret terapi lærer klienten gradvis at tage vare på sig selv med samme kærlige grundholdning og regulere sit nervesystem, så der opnåes en bedre indre balance. Jeg har desuden efteruddannelse som Strukturelt Systemisk Familieterapeut og supervisor, samt kendskab til kognitiv terapi og Narrativ terapi. Jeg har igennem mange år arbejdet primært med individuelle samtaler med unge og voksne på ungdomsuddannelser med mange forskellige problemstillinger. Jeg har erfaring med supervision af såvel psykologer som andre faggrupper.
Jeg har to voksne børn.
Psykolog Martin Barnkob
Cand. psych fra Aarhus Universitet i 1991. Autoriseret psykolog og godkendt som specialist i psykoterapi. Godkendt af Dansk Psykiatrisk Selskab som vejleder med såvel hovedfag som bifag ved grunduddannelsen i psykoterapi.
Jeg har solid og bred erfaring med både unge og voksne, voksenpsykiatrisk erfaring og erfaring med flygtninge- og indvandrerproblematikker. Jeg har desuden erfaring med supervision af psykologer og andre faggrupper.
Jeg er oprindeligt uddannet i psykoanalytisk orienteret psykoterapi og har siden taget uddannelser i systemisk/narrativ terapi, kognitiv terapi, Acceptance and Commitment Therapy (ACT) og Compassionfocused Therapy (CFT)
Jeg arbejder ud fra en ressourceorienteret tilgang og lægger vægt på en rar og anerkendende atmosfære. Jeg anvender en bred vifte af metoder tilpasset den enkeltes problemstilling og behov.
Jeg er gift og har 3 børn.